
Om Kayser & Thorsen
Kayser & Thorsen blev grundlagt i 2008 af Henrik Thorsen og Jacob Kayser Elkjær – faktisk over et glas rødvin en lørdag aften, hvor idéen om at starte egen virksomhed tog form.
Begge havde erfaring fra branchen og delte en ambition om at skabe en kloakmester- og entreprenørvirksomhed, hvor kvalitet og fleksibilitet var i fokus.
De første år var præget af en bred vifte af jord-, kloak- og anlægsopgaver, men i takt med at efterspørgslen på materieludlejning steg, begyndte virksomheden at investere i maskiner til udlejning. Der blev også investeret i egene lastbiler, hvilket gav friheden til at håndtere transporten af materialer og maskiner selv.
Med tiden skiftede Kayser & Thorsen gradvist fokus fra eget entreprenørarbejde til materieludlejning til professionelle små som store projekter, og for at kunne tilbyde en komplet løsning til kunderne blev der også etableret en bemandingsafdeling, hvor erfarne maskinførere og entreprenørfolk kunne lejes ind til projekter med forespurgt materiel.

I 2021 blev Trine en del af ejerkredsen. Med sin baggrund som revisor har hun taget del i virksomhedens fortsatte udvikling, hvor struktur og økonomi har været i fokus.
For at sikre en stabil og driftssikker maskinpark ansatte virksomheden egne mekanikere efter kort tid. Serviceafdelingen er løbende kun blevet udbygget, og endnu en investering blev gjort i 2023, hvor der blev investeret i en montørlastbil, der gør det muligt at servicere og reparere maskiner direkte ude på byggepladserne. Dette initiativ blev taget for at minimere kunders eventuelle driftstab og sikre, at projekterne kunne fortsætte uden unødvendige forsinkelser.
Fra en idé over et glas rødvin til en branchestærk aktør inden for materieludlejning og bemanding – Kayser & Thorsen har udviklet sig i takt med kundernes behov og står i dag som en pålidelig samarbejdspartner i bygge- og anlægsbranchen.
Virksomheden fortsætter med at udvikle sig, men grundprincipperne er de samme som dengang: Høj kvalitet, fleksibilitet og en stærk servicekultur.
Ring til os på - 40 81 81 82
For at gøre det nemt for dig at finde den rigtige kontaktperson, har vi opdelt vores service i flere afdelinger. Tast venligst det relevante nummer for at blive dirigeret til den rette afdeling
Udlejning
Tast 1
Værksted
Tast 2
Administration
Tast 3
Vagttelefon
Tast 4